Socialpsykiatrisk bofællesskab Søndervangen søger social eller sundhedsfaglig medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger en kollega på 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat af social eller sundhedsfaglig medarbejder. Stillingen er med tiltrædelse 1. november 2023.

Arbejdstiden er skiftende mellem dag- og aftenarbejde samt arbejde hver 3. weekend. Søndervangen har medarbejderdækning i tidsrummet 8-22 alle hverdage, weekender og helligdage.

Vi søger en ny kollega med interesse for og lyst til at arbejde med mennesker med psykosociale udfordringer, der har lyst til at være en del af et dynamisk hus med en recovery-orienteret tilgang og en kultur, der stræber efter at sætte fagligt fokus på:

  • Samarbejde og beboerinddragelse
  • Empowerment og potentiale for udvikling
  • Dialogisk praksis og refleksion (også selvrefleksion)
  • Relations arbejde og inklusion
  • Facilitere fællesskabet (fællesskaber)

Center for botilbud består af 21 botilbud under serviceloven §107, §108 og §85. Den ledige stilling er, som udgangspunkt, placeret i Bofællesskabet Søndervangen, Søndervangen 90, 8260 Viby J. Søndervangen er organiseret sammen med bofællesskaberne Grøfthøj, Skejbyhave og Vejlbygade, og har samme ledelse. Der må forventes arbejdsopgaver på tværs af bofællesskaberne ved behov.

Søndervangen er er et socialpsykiatrisk bofællesskab bestående af 21 selvstændige lejligheder der omkranser fællesarealer bestående af bl.a. atriumgård, køkken og fælles stue.

Der gives støtte efter serviceloven §85 både på individniveau og i fællesskabet.

Støtteindsatsen bygger på en Recovery-orienteret tilgang, med fokus på den enkeltes borgers håb og drømme for tilværelsen og med faglig fokus på og respekt for dennes ressourcer og potentialer.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af sundheds- og socialfagligt uddannede medarbejdere, hvor en del af dine kommende kollegaer er efteruddannede indenfor Stemmehøring, Livshistoriefortælling, Åben Dialog, Low Arousal 2 m.m.  I 2023 starter vi på uddannelse i ”Traume fokuseret tilgang”.

Din profil:
Er et åbent, positivt og nysgerrigt menneske og fagperson, der møder den enkelte borger og kollega med oprigtig interesse og respekt.

  • At du indgår i miljøarbejde som eks. fællesspisning, fælles rengøring, fællesmøder og sociale arrangementer.
  • Er en rummelig, tolerant kollega med gode relationskompetencer, der kan se mening og styrke i et tværfagligt samarbejde, med plads til såvel personlige som faglige forskelligheder.
  • Du skal du være med til at støtte op om og udvikle det pædagogiske fokus, som skal understøtte den socialfaglige opgave. 
  • På Søndervangen arbejder vi med det sundhedsfaglige perspektiv, da beboerne kan være udfordret med forskellige livsstilssygdomme og derfor kræver en forebyggende indsats
  • Der er et særligt fokus på at optimere fællesskabende aktiviteter, så her vil du få en særlig opgave  sammen med de øvrige tværfaglige medarbejdere. 
  • Kan håndtere medicinadministration (udleveringer, doseringer, kontakt til ambulant behandler) da det er en del af funktionsbeskrivelsen for både social- eller sundhedsfaglige. Samt gerne særlig interesse for medicinhåndtering (FMK, optælling, bestilling) vil være en fordel.  Oplæring gives.

Derfor skal du vælge os:
En stilling som medarbejder i et veletableret bofællesskab med en mangeårig historie

  • At du bliver en del af en dygtig og tværfaglig medarbejdergruppe med fokus på muligheder frem for begrænsninger
  • Spændende, udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver
  • Rig mulighed for at præge dit arbejdsliv
  • Stor frihed til, i samarbejde med borgerne, at arbejde Recovery orienteret således at borgeren kommer hen imod mere livskvalitet, selvstændighed og indflydelse på eget liv
  • Ekstern supervisor ca. hver 6 uge
  • God introduktion med 3 måneders mentorordning

Kan du se dig selv i ovenstående og har du energi og lyst til at arbejde i åbne fællesskaber med både kollegaer og borgere – så er du måske vores kommende kollega

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan ske ved henvendelse til Søndervangen tlf.: 29292711

Eller leder, Karin Funch på tlf.: 41864343,  Faglig koordinator, Louise Bjerg Andersen på tlf.: 23844781

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  05-09-2023
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 37.
 


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

05-09-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Søndervangen 90, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/socialpsykiatrisk-bofaellesskab-sondervangen-soger-social-eller-sundhedsfaglig-med/abgq9t/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892769

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet