BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger en pædagog, der kan tænke ud af boksen og få ting til at ske og som tør at være eksperimenterende, inddragende og undersøgende sammen med vores medlemmer. Du må også gerne have nogle talenter eller særlige seje skills som du har erfaringer med at bringe i spil i dit pædagogiske arbejde.
Den primære målgruppe er børn fra 4-6 klasse, men vi arbejder meget tæt sammen om vores medlemmer fra 10-16 år (op til 18 år). Vi har 160 medlemmer, der dagligt bidrager til en sjov fritid. Vi rummer børn/unge med særlige udfordringer og børn/unge med behov for støtte, hvorfor det også er en fordel at have kendskab til special og socialpædagogisk arbejde.
I klubben har vi et stort velindrettet Krearum. Kunne du tænke dig at være primus motor på at udvikle rummet sammen med vores medlemmer og at finde på sjove, eksperimenterende ideer og være med til at lege med forskellige materialer i et rummeligt fællesskab?
I Skåde fritids-og ungdomsklub vil du blive en del af et velfungerende team på 4 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi er et meget stærkt klubtilbud med plads til alle medlemmer i rammer indrettet til vores fritids- og ungdomsklub medlemmer.
Vi benytter bl.a hal, værksteder og det fantastiske uderum. Pædagogerne samarbejder med lærere og ledelse på mellemtrinnet, som er medvirkende til, vi oplever at arbejde sammen om vores indsatser.
Vi arbejder med et teoretisk afsæt i Tønnesvang kvalificeret selvbestemmelse. Derudover har UngiAarhus netop udarbejdet et fagligt grundlag – faglig nyorientering hvor pædagogen også er facilitator med fokus på inddragelsesprocesser.
Vores opmærksomhed er rettet mod inkluderende fællesskaber, kammeratskab, deltagelse, demokrati, indflydelse, rummelighed, læring, udvikling og trivsel. Vi vægter højt, at børn og unge oplever voksne, der har noget på hjerte, og vælger at være til stede og bidrage til det vi står for og er fælles om.
Din profil:
Fagligt
- Du tænker i muligheder. Du er åben og nysgerrig, tænker med og kommer gerne med dine input på udvikling af opgaver og forbedring af pædagogisk praksis.
- Du er systematisk eksperimenterende og reflekteret i dit arbejde
- Du har overblik. I opgaven har du brug for denne kompetence med at strukturere, planlægge og koordinere dine arbejdsopgaver altid med et sigte på mål og målgruppen.
- Du er uddannet pædagog, og har du erfaring med målgruppen er det en fordel
- Du udviser aktivt, at du kan tage lederskab i opgaveløsningen
Den gode kollega
- Du er god til at samarbejde og er parat til at indgå i udvikling af vores tilbud sammen med børn, kolleger og ledelse.
- Du vil arbejde aktivt, og være medskabende til et velfungerende arbejdsmiljø
- Du er indstillet på at arbejde 1 aften om ugen, og at indgå i planlagte weekendarrangementer, ture mv.
- Du er ikke bange for at give en hånd med på praktiske opgaver og få det hele makket til i klubben sammen med børn og kolleger.
- Du har et godt brugt kørekort
Derfor skal du vælge os:
I Skåde fritids- og ungdomsklub er vi kendetegnet ved at have et godt samarbejde og med stort engagement og lyst til at vores medlemmer oplever at blive involveret i deres fritid.
Hvis du søger stillingen hos os, lover vi til gengæld:
- Et udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
- Alsidige arbejdsopgaver og en afvekslende hverdag
- En organisation som prioriterer medarbejderudvikling og kurser.
- En spændende organisation, hvor børn og unge er i centrum.
- At du bliver en del af en personalegruppe som er bevidste om, at alle har et ansvar for at vores klubber er i udvikling, et rart sted at være, og hvor det er ok at øve sig.
- At du bliver tilbudt sparingssamtaler
- At du bliver en del af en større organisation - UngiAarhus.
- Et tæt samarbejde med vores ungdomsskole og folkeskole.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med BUPL. Stillingen er en fastansættelse, med 30 timer ugentligt.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til ovenstående eller stillingen generelt, er du velkommen til at kontakte Kirsten Sønderby på mobil 51576600 eller mail kiso@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 7. september 2023.
Vi afholder samtaler onsdag den 20. september, Vi indkalder til samtaler i uge 37.
Tiltrædelse 1.10.2023 eller hurtigst muligt herefter.
Alle ansøgninger til Aarhus kommune skal sendes digitalt. Klik på nedenstående link for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
I henhold til Aarhus kommunes gældende regler indhenter vi straffe- og børneattester inden ansættelse.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
UngiAarhus er inddelt i to områder: Vest og Øst.
Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Mantziusvej 5, 8270 Højbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/skade-fritidsklub-ungiaarhus-mangler-en-uddannet-paedagog/bcnele/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889760