BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at yde kommunens borgere en professionel og imødekommende service? Det være sig, når de ansøger om økonomisk hjælp, når den konkrete sag skal behandles, og når der søges råd og vejledning.
Trives du i en travl hverdag sammen med dygtige kollegaer? Har du kendskab til Aktivlovens bestemmelser? Er du ansvarlig, fleksibel samt god til at samarbejde? Så er det dig, vi gerne vil have som ny kollega og medarbejder i Center for Kontanthjælpsydelser.
Om os
Center for Kontanthjælpsydelser tilbyder en fast stilling. Arbejdsstedet er Jægergården, der er placeret lige ved siden af Aarhus Hovedbanegård. Center for Kontanthjælpsydelser er en del af Driftsenheden Job, Sundhed og Ydelse.
Medarbejderne i Center for Kontanthjælpsydelser har som primær opgave at behandle ansøgninger om kontanthjælpsydelser samt foretage udbetalingen af disse ydelser. De 72 medarbejdere er inddelt i et Ansøgningsteam, Enkeltydelsesteam, Økonomiskrådgiverteam, Modtagelsesteam, Integrationsteam (alle udbetalinger efter Aktivlovens § 22) samt 4 teams som varetager den løbende udbetaling.
Den ledige stilling er placeret i et af de 4 teams, der varetager den løbende udbetaling.
Vi er en afdeling, hvor ansvarlighed over for kommunes værdier, beskæftigelsesforvaltningens målsætninger og dialogen med borgerne har høj prioritet. Travlhed, samarbejde, et godt arbejdsmiljø og humor kendetegner vores arbejdsplads.
Dine opgaver
Vi forudsætter, at du er kontoruddannet med erfaring i offentlig administration eller uddannet socialrådgiver/socialformidler. Kendskab til relevant lovgivning og erfaring fra lignende arbejde vil også være en fordel, men ikke et krav.
Dine primære opgaver:
- Udmåling, bevilling og udbetaling af forsørgelseshjælp efter Aktivloven
- Behandling af ansøgninger om enkeltydelser efter Aktivloven
- Løbende sagsbehandling og opgaveløsning i Kommunernes Ydelsessystem (KY)
- Yde råd og vejledning
Den primære del af borgerkontakten sker via telefoniske samtaler. Der er mulighed for at lave personlige møder med borgere, hvis man vurderer det, er relevant for opgaveløsningen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Rasmussen på telefon +4551576780.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 27-08-2023
Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 29. og 30. august.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
27-08-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/selvstaendig-og-ansvarsbevidst-sagsbehandler-soges-til-center-for-kontanthjaelpsyde/fmlw0z/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890262