Projektmedarbejder og underviser søges til grøn omstilling og internationalt samarbejde

dato

Projektmedarbejder og underviser med grøn profil og internationalt udsyn


Vil du arbejde i krydsfeltet mellem udvikling, implementering og forankring af grøn omstilling i undervisningen? Brænder du for at undervise – og samtidig drive udviklingsprojekter, der skaber værdi for klima, elever og praksis? Så har vi et spændende job til dig.


Jordbrugets UddannelsesCenter Århus søger vi en engageret underviser og projektmedarbejder, som kan koble faglig undervisning med projektdeltagelse, udvikling og implementering i relation til den grønne omstilling, klimadagsordenen og bæredygtig teknologi – både nationalt og internationalt.


Om stillingen

Stillingen er todelt: 

Du underviser elever inden for dit og skolens fagområde og deltager i udviklingsprojekter, hvor du omsætter nye idéer og teknologier til praksis, integrerer dem i undervisningen og forankrer dem i skolens læringsplaner.


Dine primære opgaver:

  • Deltager i og/eller leder projekter, hvor du:
     
    • Udvikler og afprøver undervisningsforløb og læringsmaterialer i samarbejde med kolleger, hvor I har fokus på grøn omstilling og ny teknologi.
    • Sikrer forankring i skolens faglige og pædagogiske planer.
    • Indgår i nationale og internationale partnerskaber – fx i EU-projekter – med fokus på fremtidens erhverv og læringsformer. 
  • Bidrager til kompetenceudvikling af kolleger gennem workshops, netværk og fælles didaktisk arbejde.
  • Tager del i videreudvikling af skolens moderne læringsmiljøer, fx væksthusmiljøer, landbrug og gartneri.
  • Underviser i relevante områder, herunder i biologi på min. C-niveau. 

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har undervisningskompetence i et eller flere fag – fx biologi, naturfag, teknologi, miljø eller jordbrugsfag.
  • Har en videregående uddannelse, gerne kombineret med praktisk erfaring fra fx landbrug, gartneri, naturforvaltning eller fødevareerhverv.
  • Trives i arbejdet med projekter og udvikling, og kan tænke i både pædagogik og praktisk anvendelse.
  • Har lyst til at arbejde tæt på praksis, tæt med elever og tæt med kolleger i en hverdag præget af både struktur og innovation.
  • Er nysgerrig på teknologi og ser potentialet i at bringe nye løsninger i spil i undervisningen.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og udviklende job med mulighed for at sætte tydelige aftryk på undervisningen og skolens retning.
  • En plads i et team med stærk faglighed og tæt samarbejde med brancherne. 
  • Deltagelse i både nationale og internationale projekter, der bidrager til bæredygtighed og erhvervsuddannelsernes udvikling.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi tænker på tværs, og hvor der er plads til både faglighed, fordybelse og idéudvikling.

Praktisk:

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med base i vores landbrugsafdeling Bredballegård, men med aktiviteter i flere afdelinger.
  • Rejseaktivitet kan forekomme – kørekort er nødvendigt.
  • Løn og ansættelse efter gældende statslig overenskomst.
  • Vil du vide mere om stillingen kontakt uddannelsesleder Poul Arne Jansen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Nymarksvej 65, 8320 Mårslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e5925f40-89c2-4703-be57-c5bd97c04811

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet