Plejehjemmet Madsbjerg søger en ernæringsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vores ene ernæringsassistent, har valgt at videreuddanne sig. Vi søger derfor en faglært medarbejder med uddannelse som ernæringsassistent, eller anden relevant kostfaglig uddannelse, til at lave sund og nærende mad fra bunden til Madsbjergs 60 beboere 

I samarbejde med vores ernæringsassistent og køkkenmedhjælper, planlægger du menuerne varieret og laver velsmagende mad. Her får du mulighed for medbestemmelse og kreativitet.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere på plejehjemmet om de arrangementer, der er på plejehjemmet. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område, men på nuværende tidspunkt forventer vi, at du fortrinsvis møder i dagvagt, med weekendvagt hver 2. eller 3. uge, efter aftale. 
Stillingen er på 37 timer/uge, men du bestemmer timetallet.

Vores vision:
Vi har en vision om at (for)blive Aarhus’ bedste plejehjem – både for beboere, pårørende og medarbejdere.
Dette mål vil vi bl.a. opnå gennem kærlig pleje og oprigtig omsorg for beboere; en god og konstruktiv dialog med pårørende samt ledelsesmæssig lydhørhed og tæt samarbejde med alle faggrupper.

Vi tilstræber til stadighed at skabe de allerbedste rammer og vilkår for alle beboere, pårørende og medarbejdere.

Din profil:
Vi søger en kollega der:

  • Er uddannet ernæringsassistent – eller har anden kostfaglig uddannelse. 
  • Er engageret og brænder for faget og som har et godt, smittende humør.
  • Har overblik og er god til at planlægge.
  • Er økonomisk ansvarlig og arbejder målrettet på at mindske madspild.
  • Er positiv, initiativrig og har lyst til at lave mad til målgruppen.
  • Laver god og velsmagende mad – ud fra beboernes ønsker og behov.
  • Kan bidrage med nytænkning på ernæringsområdet.
  • Har ansvar for opgaverne i forbindelse med egenkontrol.

Derfor skal du vælge os:

  • Vi værner om det gode måltid og mener måltidet skal bidrage til de stjernestunder, vi har sammen med vores beboere.
  • Vi tilbyder et job med mulighed for masser af indflydelse og nogle skønne kolleger.
  • Dine kolleger er omsorgsfulde og imødekommende. De er fagligt dygtige, engagerede og brænder for deres fag.
  • Vi værner om vores gode arbejdsmiljø, og vi gør noget ved det.
  • Her er der ”højt til loftet” - grin og humor værdsættes 😊
  • Vi tager individuelle hensyn, så der er harmoni og balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • Vi tilstræber til stadighed at forbedre vores høje faglige kvalitet.
  • Der er gode parkeringsmuligheder og busforbindelser lige til døren.

Om Madsbjerg Plejehjem:
Madsbjerg er et plejehjem i distrikt syd med plads til 60 beboere. 
Plejepersonalet er fordelt i to teams (på hver sin etage) med hver sin forstander. Hvert team er herefter fordelt på tre vinger med hver ti beboere.

Der er beboerkøkkener på hvert afsnit. Selve madproduktionen foregår i vores produktionskøkken, der ligger i det ene afsnit.

Plejehjemmet Madsbjerg er et uddannelsessted (studie-unit) for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt for sygeplejestuderende. Herudover er der tilknyttet frivillige, som arrangerer aktiviteter og sørger for gode oplevelser for beboerne. Ofte i tæt samarbejde med køkkenet.

Selve plejehjemmet er smukt beliggende i et stort grønt område med mange stisystemer, som bl.a. fører til de lokale indkøbsmuligheder. Plejehjemmet har en fin terrasse, som ligger ud til et hyggeligt gadekær. Til Madsbjerg hører også to dejlige gårdhaver, og inden for er der aktivitetsrum, frisør og biograf. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.10.2023, eller efter aftale. 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer, eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Ulla Merete Bachmann på telefon 29208039, eller forstander Sonja Anesen på telefon 51575205. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 24.08.2023

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 29.08.2023

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Nygårdsvej 2, 8270 Højbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/plejehjemmet-madsbjerg-soger-en-ernaeringsassistent/9qxebd/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886096

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet