Pædagogstilling til omsorgsfuld og udviklingsorienteret kollega hos Børnehuset Mirabellen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har en spændende pædagogstilling til dig, som har lyst til at bruge din faglighed til gavn for de 3-6-årige i Børnehuset Mirabellen. Du kan have mange eller få år på bagen – det vigtigste er, at du har lyst til at indgå i et gensidigt arbejds- og børnefællesskab med os.

Børnehuset Mirabellen er ’en gammel svend’ med 54 år på bagen. Dine kommende kollegaer er en dygtig, herlig flok, som er engageret i at skabe en omsorgsfuld og udviklende dag for børnene i vores vuggestueafdeling såvel som børnehaveafdeling – og faktisk også for hinanden som kollegaer. En god arbejdsplads er noget, vi giver til hinanden, og du skal være så velkommen hos os.

 

HVAD GÅR DIT JOB UD PÅ

I en 37 timers stilling (hvis du er interesseret i mindre, finder vi uden problemer ud af det) bliver du tilknyttet en fast børnegruppe i vores børnehave, som i alt består af 40 børn. I vuggestuen er der 12 børn. 
I samarbejde med dine kollegaer bliver du medansvarlig for planlægning og facilitering af pædagogiske aktiviteter, som er i øjenhøjde med børnene. Kort fortalt er du med til at understøtte børnenes trivsel og udvikling ved at bruge din faglige relationskompetence og dig selv ind i jobbet.

Med i jobbet hører også en høj grad af mundtlig og skriftlig formidling – med kollegaerne og børnenes forældre – samt et højt refleksionsniveau, som er med til at udvikle vores praksis.

Vi vil beskrive os selv som en åben og glad personalegruppe, der gerne vil give og tage i et arbejdsfællesskab. Derfor glæder vi os til at høre, hvad du har af gode erfaringer, viden og interesser, for vi kan helt sikkert bruge det til gavn for børnene.

 

HVEM ER DU

Vi leder efter en kollega, der lige som os gerne vil gøre sig umage med at skabe et godt børneliv for Mirabellens børn. Mirabellen er et rart sted at være – både for børn og voksne – så derfor skal du gerne kunne:

  • skabe et trygt, omsorgsfuldt og nærværende miljø for alle børn, hvor der tages udgangspunkt i, hvor barnet befinder sig i udviklingen
  • arbejde med fast struktur, tydelige rammer og genkendelige rutiner i hverdagen for at fremme børnenes alsidige udvikling
  • trives med både selvstændige såvel som samarbejdende opgaver
  • give og modtage erfaringer og viden til og fra dine kollegaer, så vi sammen bliver bedre
  • etablere en åben forældrekontakt, hvor du lytter og formidler i dagligdagen såvel som til de forældresamtaler, du afholder.

 

 

MERE OM MIRABELLEN

Vi har gode læringsmiljøer i Mirabellen, som inviterer til leg, fællesskaber og fordybelse. Vi bruger også lokalområdet flittigt, da det er spækket med dejlig natur, skole, hal og lignende. 

Vi har netop afholdt vores sommerfest – krydret med lidt fodbold-EM-stemning – og her bakkede forældrene godt op, hvilket vi generelt er heldige med, når vi har arrangementer i Mirabellen.

Udover en dygtig og imødekommende personalegruppe, har vi også en åben og lyttende ledelse, som du kan sparre med. 

Har du opfølgende spørgsmål til denne stilling, eller ønsker du en rundvisning i Mirabellen, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lasse på telefon: 40 23 08 19.

 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Mirabellen (aarhus.dk)

Du kan også tage et kig på dagtilbudslederens temabreve, hvor et af numrene giver et indblik i, hvordan vi i Mirabellen arbejder med overgang fra dagtilbud til skole: Med børnene som omdrejningspunkt (aarhus.dk)

 

 

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR 

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest. 
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her

 


ANSØGNING 
Antal ledige stillinger: 1 
Ugentligt timetal: 37 timer
Ansøgningsfrist: 2024
Tiltrædelse: 1. august 2024 eller hurtigst muligt derefter 
Samtaler afholdes: Løbende

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Borrevænget 28, 8320 Mårslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087274

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet