Pædagog med hjerte for børn og relationer søges til Græsbakken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den aldersintegrerede afdeling Græsbakken søger en glad pædagog med faglighed og relationer på hjerte. Sammen med os kollegaer gør vi os umage for at skabe en omsorgsfuld, tryg og udviklende dag for børnene. Vi passer på hinanden her i Græsbakken – voksne og børn imellem – så kom og vær med.

Græsbakken er et hyggeligt stueopdelt hus med to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Vi er placeret i hjertet af Mårslet lige ved siden af natur, lokalsamfund, indkøb og fine transportmuligheder. 

Udelivet er en fastintegreret del af vores hverdag, og vi boltrer os i lokalområdet såvel som på vores frodige legeplads. Indenfor har vi krea-rum samt forskellige kroge, der inviterer til forskellig læring gennem leg og diverse aktiviteter. 
Kendetegnet for vores aktiviteter i løbet af dagen er, at vi dyrker fællesskabet med hinanden og udvikler os sammen. Du kan danne dig et indtryk af os i vores film, som du finder på vores hjemmeside: Græsbakken (aarhus.dk)

 

HVAD GÅR DIT JOB UD PÅ
I en 37 timers stilling (eller færre timer hvis du ønsker det) bruger du dig selv og din faglighed, så det gavner børnene, samtidig med at du forpligter dig i fællesskabet med både børn og voksne:

Du får du medansvar for den ene børnehavegruppe sammen med stuens øvrige voksne. Som pædagog har du også det primære pædagogiske ansvar for forældresamarbejdet, hvor du lytter og formidler i dagligdagen såvel som til de forældresamtaler, du afholder.
I samarbejdet med dine kollegaer på stuen og resten af huset er du også interesseret i at give dine erfaringer og viden videre til dine kollegaer, og du indgår aktivt i dialog om egne og andres holdninger og pædagogiske praksis.
Med i jobbet hører også en høj grad af mundtlig og skriftlig formidling samt et højt refleksionsniveau, som er med til at gøre praksis bedre.

 

HVEM ER DU
I Græsbakken møder vi børnene, hvor de er i deres udvikling, og vores pædagogiske værdier tager stort afsæt i den relationskompetente praksis, hvor vi fx bruger de positive anvisninger i vores samspil med børnene. Vi har desuden en positiv og humoristisk tilgang til faget, og det afspejler sig ofte i vores pædagogiske aktiviteter inden for motorik, kreativitet, musik, udeliv og så videre. Du skal derfor kunne se dig selv i denne sammenhæng samtidig med, at vi er meget åbne for dine faglige inputs og bidrag.

Vi er på udkig efter dig, der:

  • bruger dig selv og din faglighed i øjenhøjde med de 3-6-årige og i samarbejdet med dine kollegaer
  • er den tydelig karavanefører, som børnene har brug for
  • indgår konstruktivt i samarbejdet med et 0-6 års team – og du har mod på at udvikle dig med os
  • anser forældrene som betydningsfulde samarbejdspartnere
  • formidler skriftligt på forskellige IT-platforme – fx Hjernen og Hjertet, Office-programmer og Aula.   
     


MERE OM GRÆSBAKKEN
Du kan få yderligere oplysninger ved at ringe til pædagogisk leder Frederikke Stærdahl på 51 14 52 83. Du er også mere end velkommen til at booke en rundvisning i Græsbakken efter aftale med Frederikke. 

Du kan læse og se mere om os på vores hjemmeside: Græsbakken (aarhus.dk)  
Bliv også klogere på, hvad der sker i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud – som vi er en del af – gennem dagtilbudslederens temabreve. Det seneste temabrev handler netop om den relationskompetente adfærd, som vi naturligvis også praktiserer i Græsbakken: https://solbjergmaarsletdagtilbud.aarhus.dk/faelles-i-dagtilbuddet/med-boernene-som-omdrejningspunkt/  

 

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR 

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest. 
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her

 


ANSØGNING 
Antal ledige stillinger: 1 
Ugentligt timetal: 37 timer
Ansøgningsfrist: 4.7. 2024
Tiltrædelse: 1. august 2024 eller hurtigst derefter
Samtaler afholdes: Løbende

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hørretvej 14 B, 8320 Mårslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072697

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet