BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig organist, der vil være med til at skabe et godt musikliv i Mårslet Sogn.
Stillingen er en deltidsstilling på 25 timer pr. uge i gennemsnit.
Tiltrædelse 1. marts 2024 – eller hurtigst muligt herefter.
Mårslet ligger naturskønt med kort afstand til skov og strand, kun 12 kilometer fra Aarhus, som nemt kan nås med Letbanen.
Mårslet er præget af mange tilflyttere og der er et aktivt lokalmiljø med mange aktiviteter for alle generationer. Sognets indbyggertal er ca. 6.000 og det forventes at stige de kommende år. Sognet er bredt sammensat aldersmæssigt og tæller bl.a. mange børnefamilier.
Der er et højt aktivitetsniveau ved Mårslet Kirke. Udover konfirmander og minikonfirmander er der babysalmesang, forskellige typer gudstjenester og flere kor. Der er tradition for krybbespil til jul og påske, hvor 3. klasserne medvirker.
Dine kolleger bliver to præster, en kirke- og kulturmedarbejder, en kirketjener og en kirkesanger og flere kirkegårdsmedarbejdere. Der er desuden tilknyttet flere timelønnede og mange frivillige.
Orglet i Mårslet Kirke er bygget af Marcussen og Søn i 1979. Det har 13 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Endvidere forefindes el-klaver (Kawai) i kirken og et almindeligt klaver i sognehuset.
De opgaver, vi kunne tænke os, du løste, omfatter:
- Musikalsk ledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger
- Musikalsk bistand i undervisningssituationer (herunder konfirmander, minikonfirmander m.fl.)
- Korledelse
- Arrangere musikaktiviteter i kirke og sognehus i samarbejde med et aktivitetsudvalg
Vore forventninger er;
- at du er uddannet organist og kan bruge pedaler
- at du har et fleksibelt repertoire og fornemmelse for dine tilhørere
- at du har pædagogisk flair og god til at samarbejde
Du ansættes ved Mårslet menighedsråd, men der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder. Se mere om os på Mårslet Sogn | Mårslet Sogn (maarslet-kirke.dk)
Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på Folkekirkens personale - Folkekirkens Personale
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i det omfang menighedsrådet evt. i fremtiden indgår med andre menighedsråd.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 329.548,90 kr. – 401.562,33 kr. årligt.
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.400,94 kr. – 65.854,32 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel- og korledelse aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994,35 kr. årligt og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,40 kr. årligt. Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.724,25 kr. for tjeneste ved 1 kirke.
Løndelene er oplyst i nutidskr. og udbetales med 25/37 af de aktuelle lønniveauer.
Der er 3 måneders prøvetid og der vil blive indhentet børneattest og referencer inden ansættelse.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådets kontaktperson: Anders Sørensen, telefonnr. 21697147.
Kan du se dig selv som vores nye organist, så ser vi frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag.
Ansøgning sendes via QuickApply på Jobindex:
https://www.jobindex.dk/c?t=e2186256&ctx=w&u=21774394&source=jobtext
Ansøgningsfrist: 10. januar 2024.
Prøvespil og samtaler finder sted i uge 3.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
MÅRSLET KIRKE, Obstrupvej, 8320 Mårslet
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957399