Malling: 2 Nysgerrige pædagoger til at udvikle og forsætte med kerneopgaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Vores to gode børnehavepædagoger går på velfortjent pension. Derfor har vi to stillinger, hvori du og en anden ny kollega kan medvirke til meningsfuld pædagogik til gavn for Børnehuset Eghovedvej. Her i huset hjælper vi dig godt i gang, så vi sammen kan kigge frem mod mange nye stjernestunder med børn, forældre og personale.  

Der er tale om en fast stilling fra 1. oktober 2023 med et timetal på omkring 30-33. 
I huset er vi 45 børnehavebørn, 29 vuggestuebørn og 14 voksne. Du bliver medansvarlig for børnehavegruppe. Vi er et børnehus, som arbejder ud fra en anerkendende, omsorgsfuld og legende tilgang i relationerne med børnene, og det skal vi selvfølgelig blive ved med. Med dig som ny pædagog er vi også interesserede i at kigge ind i nye måder at organisere læringsmiljøet og strukturen på – og her håber vi, at du har lyst til at tage del i processen og beslutningerne. 

HVAD GÅR DIT JOB UD PÅ 
Dit job går ud på at have dit nærvær hos børnene, ved fx at lytte til dem, spørge til det de fortæller, undres med dem og støtte dem i deres egne initiativer. Jobbet går også ud på at planlægge og søsætte voksenstyrede aktiviteter, som gavner den aktuelle børnegruppe og deres relationer. 
I jobbet har du også mod på at ’gå i helikopteren’ med os for at se det hele lidt fra oven – på den måde kan vi efterfølgende gå i detaljen med udvikling for øje. Som vores leder siger, så skal ”medarbejderen på banen, så vi sammen kan skabe en super fed børnehave”.
Du bliver også en del af et stort dagtilbud, der lægger vægt på forskellige former for kompetenceudvikling og gode arbejdsforhold for medarbejderne. Beder-Malling Dagtilbud er fx et af de dagtilbud med afdelinger, der arbejder med NEST-principper — og det er også inden for NEST, at Eghovedvej med tiden ønsker at udvikle sig.

Din profil:
HVEM ER DU
Du er et positivt menneske sprængfyldt med gå-på-mod og har et åbent sind. Du mestrer både at gå bagerst, ved siden af og forrest, når det kommer til børneflokken. Vi befinder os meget udendørs, da vi har en fantastisk legeplads, så det danske vejr skal du kunne tage i stiv arm. 
I jobbet prioriterer du at:

  • børneperspektivet er i centrum: Gennem din faglighed og gode dømmekraft navigerer du i at skabe omsorg, trivsel, leg og udvikling for børnene som den understøttende såvel som den igangsættende voksne
  • være en konstruktiv samarbejds- og sparringspart for dine kollegaer. Vi forventer at du tager medansvar for at videreudvikle vores praksis — gennem din viden og kompetencer — samt medansvar for at sætte en ny dagsorden for strukturen i børnehaven, hvilket også indebærer mere samarbejde på tværs med vuggestuen

skabe god og åben dialog med børnenes forældre, som vi ser som vigtige samarbejdspartnere omkring børnene.

Derfor skal du vælge os:
MERE OM BØRNEHUSET EGHOVEDVEJ
Udover at have de dejligste børn, en engageret personalegruppe og fabelagtige fysiske rammer, så har vi også en ret unik forældregruppe. Forældrene bakker altid op om vores arrangementer ved at møde talstærkt op til sommerfester, julefester og arbejdsdage (hvor TO DO-listen altid sprænges med yderligere projekter på forældrenes initiativ). Forældrene møder også engagerede op til forældrecafeer, hvor de og personalet går i dialog om børnelivet hos os. Vores forældre bidrager kort og kort med deres åbenhed og kompetencer til gavn for børn og voksne i børnehuset, og det er vi taknemmelige for.

Vi har en god indkøringsproces, hvor nye medarbejdere bliver guided og får mulighed for samtaler

SULTEN FOR MERE VIDEN?
Du er meget velkommen til at ringe til Eghovedvejs pædagogiske leder, Mark Nielsen, på 41 85 51 55 for at aftale et besøg eller få svar på eventuelle spørgsmål. 
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside – se fx billeder af vores skovfabelagtige legeplads: Børnehuset Eghovedvej (aarhus.dk)



Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30-33 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Mark Nielsen, mail: markn@aarhus.dk eller mobil 41855155


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  28 august 2023
 
Vi afholder løbende samtaler

Om os
Børnehuset Eghovedvej er placeret centralt i Malling by tæt på offentlig transport, Malling Skole, natur og lokalsamfundet, som vi tager del i.
Malling er placeret tæt på fx Aarhus, Odder, Skanderborg og Horsens. Vi har både busser og Letbane, der ligger i overkommelig gåafstand fra Børnehuset Eghovedvej.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Eghovedvej 1, 8340 Malling

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/malling-2-nysgerrige-paedagoger-til-at-udvikle-og-forsaette-med-kerneopgaven/c2s9qu/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891590

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet