BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Solhusets vuggestue søger en pædagog med stor lyst til at give vores 0-3-års børn en tryg, nærende og lærende dag. Jobstart er 1. januar 2024, og du er meget velkommen til en rundfart og dialog i vores aldersintegrerede institution, inden du ansøger.
Solhuset består af stuerne Raketterne og Astronauterne, som er vores vuggestuegrupper. Solhuset har også stuerne Solen og Månen, som udgør børnehaven. Du bliver medansvarlig voksen hos Raketterne, og du samarbejder med dine kollegaer på stuen såvel som med kollegaerne fra Astronauterne. Vi har et engageret arbejdsfællesskab i hele Solhuset, hvor høj faglighed, sparring og smil på læben er vores gængse tilgang til dagens opgaver.
HVAD GÅR DIT JOB UD PÅ
Som du ved, består vuggestuelivet i høj grad af faste rutiner såsom spisning, pusling, putning og nærværet omkring disse opgaver. Nærværet omkring børnene er helt centralt i dit arbejde med vuggestuebørnene, og ved at kende børnene godt, arbejder du løbende med børnenes udvikling og trivsel.
I Solhuset prioriterer vi kommunikationen højt mellem kollegaerne om børnene – både i form af synliggjorte oplysningstavler og gruppemøder. Du bliver del af en fokuseret og struktureret måde at arbejde med vores mål, og vi skal nok introducere dig i dette og i vores øvrige arbejdsgange. Vi håber, at du lige som os har lyst til at bidrage til en stjernegod arbejdsplads med et fokus, der altid begynder og slutter med et barn.
HVEM ER DU
Vi søger en pædagog, der kan give børnene en stabil og omsorgsfuld dag, og som næres fagligt ved at skabe udvikling og trivsel hos dem ud fra deres behov. Du er:
- en rolig og tydelig voksen, som mestrer den trygge tilknytning til børnene
- en aktiv og konstruktiv samarbejdspartner til dine kollegaer. Vi arbejder på tværs af vuggestuegrupperne, og vi samarbejder også med børnehaven, fx i forbindelse med overgangsarbejdet. Vi siger desuden ’ja’ til troværdighed, respekt og engagement og ’ja’ til en kultur med social kapital, refleksion, tillid, ansvar, ærlighed, ytringskultur- og frihed, ordentlighed og til en kultur, hvor vi rummer forskellighed.
- åben, lyttende og kommunikerende i samarbejdet til forældrene for at nå hele vejen rundt om barnets trivsel og udvikling. Herunder skal du være god til at skabe ro under indkøring af børnene.
- udviklingsparat og fleksibel: Du har lyst og mod til at udvikle dig sammen med os, og du vil bidrage til det positive arbejdsmiljø, som er noget vi giver til hinanden.
DU FÅR
- En hyggelig arbejdsplads med gode og dygtige kollegaer, der gerne vil dig og samarbejdet
- Gode fysiske rammer, hvori du kan udføre dit arbejde både inde og ude, herunder et godt lokalsamfund
- Et hus med interesserede forældre, der gerne vil Solhuset og samarbejdet med os
- En velplaceret arbejdsplads med henblik på transport, fx er letbanen placeret i vores ’baghave’.
VIL DU VIDE MERE
Du kan stille eventuelle spørgsmål hos pædagogisk leder, Lene Brøndum, eller booke en tid til rundvisning – letbane og bus går lige til døren: 41 85 66 86.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Solhuset (aarhus.dk)
Endelig kan du også læse om dagtilbuddet, som vi er en del af – i temabrev nummer 5 fortæller vi om, hvordan vi i Solhuset arbejder med pædagogstuderende: Med børnene som omdrejningspunkt (aarhus.dk)
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Der er tale om en fast stilling. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
ANSØGNING
Antal ledige stillinger: 1
Ugentligt timetal: 32-34 timer
Ansøgningsfrist: 22. november 2023 kl. 12
Tiltrædelse: 1. januar 2024
Samtaler afholdes: 29. november 2023 kl. 16-20
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Hørretvej 14A, 8320 Mårslet
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934260