Ledig stilling som Klassepædagog til specialklasse på skolen E-huset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være vores nye kollega i skolens specialklassehus, E-huset?

En af vores dygtige pædagoger har fået nyt arbejde tættere på sin bopæl, så vi søger en ny klassepædagog til vores 2.Q specialklasse. 
Du vil blive en af hovedkræfterne i et klasseteam med to lærere og én pædagog og derudover indgå i tæt teamsamarbejde med de øvrige 6 lærere og 4 pædagoger i vores specialklassehus.
Vi har pt 4 specialklasser med børn fra 2. – 7. årgang. Der kan være op til 8 elever i hver specialklasse.

Vores specialklassehus er ramme om et godt arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder tæt på tværs af klasserne og sparrer og hjælper hinanden. Vi har daglig ledelse tæt på.

Din profil:

  • Du brænder for at arbejde med børn i særlige udfordringer og medvirke til at udvikle det bedst mulige skoletilbud for netop de børn
  • Du er ambitiøs og god i relationen med både børn og voksne
  • Du sætter pris på at samarbejde og at lære og udvikle dig sammen med andre
  • Du har erfaring med specialpædagogisk arbejde og gerne i specialklasseregi 
  • Du er ansvarsfuld, stabil og har et godt humør

Derfor skal du vælge os:

Vi har en dejlig skole, der er kendetegnet ved

  • 865 glade børn og unge, der gerne vil deres skole
  • Værtsskab for 4 specialklasser med primært børn fra Aarhus syd, som har deres egen enhed midt i skolen  
  • Velfungerende teamsamarbejde omkring klasser, fag, i vores huse og afdelinger og på tværs 
  • Hjælpsomme og engagerede kolleger og en understøttende ledelse
  • En udvekslingsorienteret skole 
     


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Inge Pedersen på skolens tlf, 87 13 96 40 eller på 24 94 61 30.
Her kan vi også lave aftale om et besøg.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  17-06-2024
 
Vi holder samtaler d. 18. juni fra kl. 13

 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Testrupvej 4, 8320 Mårslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062981

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet