Implementeringskonsulent Ved velfærdsteknologi og Hjælpemidler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingsbeskrivelse

Implementeringskonsulent søges til implementering af virtuelle besøg i Sundhed og Omsorg, Aarhus kommune.
Implementeringen af virtuelle besøg foretaget fra et e-Team er i fuld gang med at blive implementeret som del af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. 

Til at færdiggøre implementeringen søger Velfærdsteknologi og Hjælpemidler en struktureret, organisatorisk stærk implementeringskonsulent med indgående kendskab til den kommunale ældrepleje og gerne dokumenterede erfaringer med virtuelle besøg. 

Baggrund

I de kommende år vil vi på ældreområdet opleve stigende udgifter, flere borgere og færre hænder til at varetage de mange sundhedsfaglige opgaver. Det er en udfordring, der kræver, at vi gentænker den måde, vi ser velfærden på. 
Vi arbejder derfor med at omlægge en del af borgernes fysiske besøg til virtuelle besøg. Virtuelle besøg skal på den ene side frigive hænder og tid til de opgaver, der kræver fysiske besøg hos borgerne. På den anden side er det en mulighed for at gentænke den faglighed, vi møder borgerne med. 
Vi er i fuld gang med implementeringen, men vores nuværende implementeringskonsulent er ansat i en tidsbegrænset stilling, hvorfor vi må genopslå stillingen med en ansættelse frem til, at implementeringsprocessen er gennemført. Vi søger en erfaren, innovativ implementeringskonsulent, der også har erfaring med ressourcekoordinering, og som brænder for at medvirke til, at virtuelle besøg bliver sikkert og stabilt implementeret. Du skal have visionerne til at se, hvordan virtuelle besøg kan være med til at understøtte borgerforløb og det rehabiliterende arbejde. 

 

Om stillingen

Som implementeringskonsulent kommer du til at stå for planlægning og disponering af de virtuelle besøg på ”kørelisterne” for de udførende sundhedsfaglige medarbejdere i e-Teamet. Målet er mindst 500 borgere, når implementeringsprocessen er afsluttet. Du skal desuden kunne hjælpe med at foretage virtuelle besøg i tilfælde af, at der f.eks. opstår pludselig sygdom ved de udførende medarbejdere. Der er ikke taget endelig beslutning om den fremtidige organisering af e-Teamet, og en del af opgaverne vil bestå i at indgå i denne afklaring. 
Som implementeringskonsulent skal du:

  • Være koordinerende bindeled mellem e-Teamet (evt. flere e-Teams) og de lokale teams 
  • Være med til at udvikle og sikre arbejdsgange i e-Teamet og de lokale teams ift. implementering, koordinering og planlægning af virtuelle besøg. Herunder: 
    • Planlægge virtuelle kørelister og vagtplan for e-Teamet 
    • Facilitere screening af borgere og tage på introduktionsbesøg hos borgere, der opstarter virtuelle besøg 
    • Opstarte virtuelle besøg fra e-Teamet 
    • Selv udføre virtuelle besøg efter sundheds- og serviceloven
    • Vejlede og anvende det kliniske blik ved virtuelle besøg 
    • Håndtere tekniske udfordringer i samarbejde med borgere, VTH, Digitalisering og Kvalitet i Sundhed og Omsorg, og Digitale Løsninger i Borgmesterens afdeling 
    • Sidemandsoplære nye kollegaer i e-Team
    • Afslutte borgere med virtuelle besøg 
    • Dokumentere i Cura 
    • Være med til at udbrede anvendelsen af virtuelle besøg og stå for vidensdeling om virtuelle besøg i lokale teams 
    • Være opsøgende og motiverende ift. rekruttering af nye borgere til virtuelle besøg 
    • Følge med, så du er opdateret på den nyeste viden og udvikling indenfor virtuelle besøg 
    • Deltage i diverse møder  
  • Være aktiv i udvikling af arbejdsgange for, hvordan samarbejdet mellem e-Teamet og de lokale teams kan foregå mest hensigtsmæssigt, når virtuelle besøg overgår fra implementering til drift.

 

Kvalifikationer som implementeringskonsulent i e-Teamet  

Du har en sygeplejefaglig baggrund og gerne erfaring med ressourcekoordinering eller kompetenceudvikling inden for ældre- og omsorgsområdet. Du har meget gerne dokumenterede erfaringer fra arbejdet med virtuelle besøg. 

Om dig:

  • Du har interesse og gerne erfaring med virtuelle besøg i en kommunal kontekst
  • Du er fuldt ud bekendt med gældende regler om dokumentation
  • Du har erfaring med rehabilitering, medinddragelse af borgere, koordinering af borgerforløb og lignende opgaver 
  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og fungerer godt i grupper og tværfagligt 
  • Du har et fagligt overskud, der kan rumme, at tekniske udfordringer opstår og du har it-teknisk erfaring og snilde

Personligt kan du lide at gå foran og tage forandringer til dig. Du er god til at tage initiativ, motivere andre og handle med overblik. Du har et imødekommende væsen, er god til at kommunikere og du kan bevare overblikket og holde hovedet koldt, når der er fart på.

 

Derfor skal du vælge os:

Stillingen er forankret i udviklingsafdelingen i Velfærdsteknologi og Hjælpemidler, hvor der blandt andet arbejdes med test og evaluering af velfærdsteknologiske løsninger, samt implementering af teknologier på plejehjem, hjemmeplejen og sundhedsenheder. 

Se mere på: Velfærdsteknologi (aarhus.dk)

 

Om afdelingen:

Velfærdsteknologi og Hjælpemidler er en afdeling under Strategi og Udvikling i Sundhed og Omsorg (MSO), Aarhus Kommune. 
Enheder under Velfærdsteknologi og Hjælpemidler omfatter en Udviklingsafdeling, Hjælpemiddelcentret, Hjælpemiddelservice, Undervisningscenter for Velfærdsteknologi, DokkX og Velfærdsteknologisk OPI-pulje. 
Udviklingsafdelingen har base på Grøndalsvej 2, 8260 Viby J

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Ledelsesmæssig reference 
Implementeringskonsulenten ansættes i VTH og referer til Vicekontorchef, Inger Kirk Jordansen

 

Arbejdstid i e-Teamet 

Implementeringskonsulentens arbejdstid i e-Teamet vil være 32-37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil være hverdage mellem som udgangspunkt kl. 7.30-15.30. 

Periode: 1. september 2023 til 31. december 2024 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektleder, Lotte Lucia Jelnes, på 2920 7934 eller  llj@aarhus.dk

 

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er d. 1. august 2023 kl. 12.00.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler d. 9. august 2023 

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/implementeringskonsulent-ved-velfaerdsteknologi-og-hjaelpemidler/6oitab/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859322

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet