Flest er tilfredse med hjemmeplejen i Aarhus, men undersøgelse viser behov for forbedringer

dato

Ny undersøgelse fra Aarhus Kommune viser tilfredshed blandt borgere i hjemmeplejen og pårørende til plejehjemsbeboere, men peger også på områder, hvor kvaliteten kan forbedres.

Fire ud af fem hjemmeplejemodtagere i Aarhus Kommune er tilfredse med den hjælp, de får. Blandt de pårørende til plejehjemsbeboere vurderer syv ud af ti, at hjælpen og omsorgen for deres nærtstående alt i alt er god eller meget god. Det fremgår af Aarhus Kommunes nye borger- og pårørendeundersøgelser, som giver indblik i oplevelsen af kvaliteten på det enkelte plejehjem.

Undersøgelserne viser, at der stadig er områder med behov for forbedring. Eksempelvis oplever kun omkring seks ud af ti hjemmeplejemodtagere, at de oftest får hjælp af de samme medarbejdere. Desuden oplever hver tredje pårørende til plejehjemsbeboere, at de ikke altid modtager den nødvendige information.

Kommunens borger- og pårørendeundersøgelser gennemføres løbende for at følge udviklingen i tilfredsheden. Borgerundersøgelsen omfatter modtagere af hjemmehjælp fra både offentlige og private leverandører. Pårørendeundersøgelsen henvender sig til pårørende til beboere på offentlige, private og selvejende plejehjem.

Læs mere om borger- og pårørendeundersøgelserne hos Aarhus Kommune: https://aarhus.dk/tilfreds

https://aarhus.dk/nyt/sundhed-og-omsorg/2025/hoej-tilfredshed-med-aeldreplejen-i-aarhus-blandt-baade-borgere-og-paaroerende

Kilde: Aarhus Kommune