Ergoterapeut søges til bofællesskab i Mårslet for tværfagligt samarbejde med fokus på livsmestring

dato

Om Jobbet:

Vi søger en ergoterapeut til en fast stilling på Bofællesskabet Mårslet. Her vil du indgå i vores team af sundhedsfagligt personale i tæt samarbejde med vores socialfaglige personale, og du vil have mulighed for faglig sparring med dine ergoterapeut kolleger.

Bofællesskabet Mårslet er et døgndækket tilbud med støtte efter Servicelovens §83 og §85 om praktisk hjælp og pleje samt bostøtte. Der er tilknyttet vågen nattevagt. Vi bor tæt ved Letbanen og bybussen nr. 16 så du finder os nemt.

Målgruppen er voksne med betydelige og komplekse funktionsnedsættelser og en udviklingsalder på gennemsnitligt 6-18 måneder. De er primært kørestolsbrugere og har individuelle behov for målrettet støtte til aktivitet og deltagelse samt en bred sundhedsfaglig indsats, der understøtter livsmestring og funktionsevne i hverdagen. Bofællesskabet består af fire bo-enheder med 7 borgere i hver enhed samt et internt aktivitetstilbud. Vi arbejder sammen to eller tre personaler i hver vagt, i hver enhed. Du vil også være en del af det interne aktivitetstilbud, i nogle af dine vagter.

Om dine arbejdsopgaver:

Den pædagogiske og sundhedsfaglige støtte tilpasses den enkelte borgers ønsker og behov.I de enkelte beboeres delhandleplaner i henhold til §141 fastsættes individuelle mål for indsatsen. Her arbejdes bl.a. med metoden KRAP, Low arousal, viden fra sanseprofiler og elementer fra vores Fælles Faglig Fundament. I hverdagen arbejder vi med plejeopgaver og ADL-træning, hvor vi tager udgangspunkt i borgerens nærmeste udviklingszone og energiforvaltning. Vi har fokus på, at borgerne deltager og bidrager med de funktioner, de har og kan anvende. Du vil møde borgere, der får deres næring via sonde og/eller har brug for hjælp til at spise, borgere med behov for kropslig sansning og støtte til at mærke deres krop, samt borgere der har brug for hjælp til ADL-træning. Din viden om dysfagi, sansestimulering, ergonomi og hjælpemidler bringes dagligt i spil i samarbejde med og omkring borgerne.

Pårørendesamarbejde er en stor del af den daglige praksis og du vil være primær kontaktperson for 1-2 borgere og være primær kontakt ift. familie, værge mv.

Hver 6. uge mødes du med de andre ergoterapeuter til en monofaglig sparring og i hverdagen mødes vi på tværs af husene og sparre ift. hverdagens aktiviteter.

Om vores tilgang

På Bofællesskabet Mårslet arbejder vi ud fra overskriften ” Et Mårslet”. Det betyder at vi alle hjælper hinanden på tværs. Ved sygdom der ikke kan dækkes af vores afløsere, hjælper vi hinanden på tværs af de fire huse. Alle bliver oplært i at kunne give nabohjælp, så man føler sig tryg i at give en hånd i de andre huse.

I Center for Handicap og Aktivitet rekrutterer vi målrettet tværfagligt for at kunne leve op til forventningerne, som de er beskrevet i Aarhus Kommune Voksen Handicap Gentænkt og den Fælles Faglige Strategi som du kan læse lidt mere om her. Derfor er tværfagligt samarbejde en stor del af den daglige praksis.

I husene er der ansat både pædagoger, sosu assistenter og ergoterapeuter, som sammen skaber den bedste ramme for vores borgere. Det betyder i praksis, at vi alle løser opgaverne omkring støtten til borgerne og byder ind i opgaven med de fagkompetencer vi hver især har, til gavn for borgeren.

Din profil

Du har erfaring fra, eller er nyuddannet og brænder for at arbejde med voksne borgere med udviklingshandicap. Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i følgende beskrivelse:

  • Du er tydelig i sprog og handling
  • Du er loyal, engageret og ansvarlig i din professionelle tilgang
  • Du kan tilrettelægge dit arbejde på baggrund af borgerens funktionsniveau og fastholde fokus på udviklingsområderne
  • Du er troværdig i forhold til borger, pårørende og kolleger.
  • Du tager ansvar for og medvirker til et godt arbejdsmiljø
  • Du evner at bringe din faglighed i spil sammen med andre faggrupper og vi forventer du kan bringe dine fag-faglige kompetencer i spil i den daglige praksis med borgerne.
Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde:

  • Et arbejdssted der vægter tværfaglighed højt.
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed, faglige dialoger og godt humør.
  • Et bofællesskab, der aktivt arbejder på at sikre, at vi har kerneopgaven i fokus, og at vi sikrer at vi har samme kurs.
  • Et bofællesskab der har aktive pårørende, og som vi påskønner og samarbejder med.
  • Et bofællesskab, der arbejder med vores kultur, hvor du kan sætte dit præg. Vi vægter tværfaglighed højt.
Vi tilbyder et job:

  • Med indflydelse på arbejdsmetoder og arbejdsgange
  • Hvor din indsats er med til at gøre en forskel
  • Med åbne og engagerede kolleger
  • Med kolleger i udvikling og med fokus derpå


Arbejdstid

Du vil skulle arbejde hverdage samt hver anden eller hver tredje weekend i både dag- og aftenvagter. Hele året rundt.



Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Din ansættelse er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende straffeattest

Arbejdstimer: 37 timer

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Afdelingsleder eller Louise Friis på telefon 41 87 45 53 mellem kl. 9.00-12.00.



Ansøgning

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er: d. 20 sept 2026

Samtaler forventes afholdt d. 23. sept. 2026



Om os

Vi er en del af del af Center for Handicap og Aktivitet. Vi er organiseret i forvaltningsområde Handicap, Livsmestring og Fællesskaber i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Handicap, Livsmestring og Fællesskaber støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle arbejder i samme retning.


Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

CBV Mårslet Bofælleskab og Aktivitetscenter, Ved Kirken, 8320 Mårslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1b3426e1-110c-471f-874a-8022a188fb48

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler