En skarp klimageneralist med værktøjskassen i orden – er det dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe en grønnere fremtid og arbejde med klima som vildt problem? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent.  

Ambitionerne er høje i Aarhus Kommune, og der er fart på den grønne omstilling. I 2008 besluttede byrådet, at Aarhus Kommune skal være CO2-neutral i 2030. Siden da er der gennemført mange vigtige initiativer, og vi er nået mere end halvvejs i mål. Men de sidste skridt ser ud til at blive de allersværeste, og der er stadig brug for en ambitiøs og fokuseret indsats på tværs af kommunens afdelinger og institutioner - og i samarbejde med borgere og virksomheder.  

Derfor arbejder vi også med klima som ”vildt problem”, hvor vi vil tænke udover de vante rammer og rutiner, være risikovillige og sætte skub i helt nye initiativer.  

Vi leder efter en kollega med bred viden om klima og bæredygtighed, som samtidig excellerer i både at skabe gode relationer og gode resultater i tæt samarbejde med mange forskellige interne og eksterne aktører. 

Om jobbet 
Som konsulent bliver du en del af Klimasekretariatet. Vores overordnede opgave er at sikre, at kommunens klimaindsats lykkes. Vi har ansvaret for at facilitere arbejdet, og for at styrke udvikling og samarbejde, opfølgning og læring – og på den måde bidrage til, at indsatserne i sidste ende leverer de nødvendige resultater. Et vigtigt element i vores arbejde er at understøtte Aarhus Byråd, direktørgruppen og de mange ledere og medarbejdere, der arbejder med klima på tværs af kommunen. 

Din vigtigste opgave bliver at understøtte de mange aktører i vores klimaplan.  Du vil derfor naturligt få mange relationer i kommunens organisation. Lige nu har vi fokus på at udvikle den kommende klimastrategi og –handlingsplan.   

I første omgang skal du arbejde med: 

  • Koordinering, udvikling og facilitering af møder, workshops, processer m.m. 
  • Implementering, koordinering og udvikling af Aarhus Kommunes klimastrategi og -handlingsplan 
  • Revidering af klimastrategien og udvikling af ny handlingsplan 
  • At understøtte initiativer i den nuværende klimaplan 
  • At skabe sammenhæng og synergier på tværs af klimaplanen 

Opgaverne vil udvikle sig over tid, og det forventes, at du deltager aktivt i at udvikle og tilpasse dine opgaver, så de bedst muligt understøtter klimaindsatsens behov.  

Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab  
Klimasekretariatet er en velfungerende afdeling, der er sammensat af mennesker med forskellige uddannelser og baggrunde. Vi tilpasser og udvikler løbende, så vi bedst muligt kan understøtte de strategiske og organisatoriske opgaver i klimaindsatsen.  

Du bliver en vigtig del af indsatsen, og du kan glæde dig til:   

  • Et arbejde, som gør en forskel for den grønne omstilling. 
  • Et afvekslende job med mange store udfordringer i forhold til strategi og politik, teknik og adfærd.  
  • Opgaver, som kræver gode relationer og tæt samarbejde med mange interne og eksterne aktører.  
  • At arbejde sammen med engagerede ledere og medarbejdere om at skabe forandringer i samfundet. 
  • At blive en del af Klimasekretariatet, hvor teamwork vægtes højt, og som er præget af stor dynamik og engagement. 
  • En hverdag, hvor der er vægt på stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde. 
  • En arbejdsplads, hvor vi tilbyder løbende kompetenceudvikling. 
Hvem er du? 
Vi forestiller os at: 
  • Du har erfaring med projektledelse, facilitering og procesdesign og har styr på metoder og værktøjer. 
  • Du har erfaring med og/eller viden om klima og grøn omstilling. 
  • Du har en relevant kandidatuddannelse. 
  • Du har fokus på at tilrettelægge gode processer samt skabe givende samarbejdsrelationer og resultater på tværs af fagligheder og organisatoriske tilhørsforhold. 
  • Du er god til at identificere muligheder og omsætte indsigter til konkrete handlinger.   
  • Du er kreativ, nysgerrig og nytænkende. 
  • Du er en god kommunikator – både skriftligt og mundtligt. 
  • Du er god til at inspirere og motivere i forandringsprocesser . 
  • Du trives i et job med varierende opgaver.  

Du kan læse mere om vores arbejde her: 

Klimastrategi og -plan: Klimaindsats (aarhus.dk) 

Vilde problemer: 7 vilde problemer (aarhus.dk) 

Klima som vildt problem: Klima og Bæredygtighed (aarhus.dk)  

Vil du med på holdet? 

Så send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest d. 1. september. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte  

Konst. Klimachef Elinor Bæk Thomsen, 4185 7511, elbt@aarhus.dk

Udviklingskonsulent Stine Sparrewath, 4187 4562, stsp@aarhus.dk eller 

Udviklingskonsulent Anne Bruun Gummestrup 4185 8577, anbrg@aarhus.dk

Tiltrædelsestidspunktet er d. 1. november 2023, og vi forventer at holde første samtale d. 11. og 12. september og anden samtale d. 19. september.  

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk) 

   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/en-skarp-klimageneralist-med-vaerktojskassen-i-orden-er-det-dig/r4ymvq/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891500

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet