Bredt, fagligt funderet pædagog søges til stilling på Rundhøjskolen.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rundhøjskolen søger en dygtig og engageret pædagog. Dine opgaver vil ligge i SFO, og du vil samtidigt være tilknyttet en 2. årgang i indskolingens undervisningsdel. Derudover skal du varetage en understøttende funktion i vores udskolingsklasser; som udgangspunkt på vores 6. og 8. årgang, hvor du vil fungere som ekstra voksen i undervisningen i udvalgte timer hen over ugen. Rundhøjskolen har en stærk idrætsprofil, og vores SFO er idrætscertificeret. Du må derfor meget gerne gå naturligt til det, at idræt og bevægelse er en del af hele skole- og fritidsdagen. Vores motto er ”hvor man trives, lærer man,” og vi tror på, at børn skal bevæge sig for at trives og lære. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid 37 timer om ugen med start 1/9 eller så snart som muligt derefter. 

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Rundhøjskolens mission er at skabe dannelse og læring hos eleverne og gøre alle børn klar til livet og den uddannelse, de drømmer om. Vi vægter det gode fritidspædagogiske liv, som giver plads til at udvikle medbestemmelse og demokrati, i udviklende og forpligtende fællesskaber med andre børn. Vores vision er at være den bedste skole og SFO for alle børn, og den foretrukne skole og SFO i distriktet. Derfor har vi store forventninger til hinanden.  

 Vi ønsker en medarbejder der: 

  • Er stærk i relationsarbejdet med børn og en pædagog, der formår at favne den store og brede gruppe af børn, som også indbefatter børn med særlige behov 
  • Har specialpædagogiske kompetencer og interesse for det specialpædagogiske arbejde med børn, da vores specialklasser er fuldt integreret i vores SFO 
  • Har et resursesyn og ser muligheder frem for begrænsninger 
  • Kan igangsætte og skabe aktiviteter for større grupper af børn – selvstændigt og i samarbejde med kollegaer 
  • Kan være en tydelig, opsøgende og omsorgsfuld voksen for SFO’ens børn 
  • Formår at indtage rollen som klasserumsleder i undervisningen, både alene og i samarbejde med din lærerkollega – det være sig både med de mindre børn men også med udskolingselever 
  • Er stærk i forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde

    Vi tilbyder en god skole/SFO med: 
  • Et godt arbejdsmiljø 
  • Et tæt samarbejde med PPR, hvor der ydes konsultativ bistand 
  • Dygtige og nysgerrige elever, lærere og pædagoger 
  • Engagerede forældre og et virksomt SFO-forældreråd 
  • Et ambitiøst pædagogisk miljø med gode rammer for trivsel og læring 
  • En tydelig og stærk idræts- og bevægelsesprofil 

     Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst med BUPL. 
      
    Ugentligt timetal: fuldtid

    Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

    Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside: www.rundhoejskolen.dk og ved henvendelse til pædagogisk leder Louise Barner Jensen på tlf. 40230376 eller fritidspædagogisk leder Anita Hedegaard på tlf.; 21345332.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er d. 03/08-23
 
Samtaler forventes afholdt d. 09/08-23.

Rundhøjskolen er en lokal forankret folkeskole. Ud over den almindelige skoledel og SFO, har vi også specialklasser og en stærk idrætsprofil samt ESAA-klasser fra 8.-10. Alle elever i 0.-9. klasse har i gennemsnit en hel klokketimes idræt og bevægelse på skoleskemaet om dagen. Rundhøjskolen tæller omkring 600 motiverede elever og 80 engagerede medarbejdere. Vores værdier er faglighed, trivsel og fællesskab, og vores motto er ‘hvor man trives, lærer man’. 
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Holmevej 200, 8270 Højbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/bredt-fagligt-funderet-paedagog-soges-til-stilling-pa-rundhojskolen/xb4nkd/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860052

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet