BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent til en fast stilling på Bofællesskabet Mårslet, 30-37 timer pr. uge til opstart hurtigst muligt og senest pr. 1.maj 2024.
Bofællesskabet Mårslet er et bofællesskab efter Servicelovens §85.
Målgruppen er voksne med udviklingshæmning og massivt støttebehov. Primært kørestolsbrugere, med individuelle behov for pædagogisk og praktisk støtte samt en bred sundhedsfaglig indsats.
Det er samtidig en borgergruppe, der er enormt gode til at udtrykke sig nonverbalt, som kalder på en høj faglighed og relationel indsats. Og du vil som medarbejder opleve en glæde der er smittende og livsmestring på mange forskellige måder.
Der er internt aktivitetstilbud som flertallet af vores borgere benytter, og du vil som medarbejder også blive en aktiv del her af.
Herudover fastsættes individuelle mål for vores indsats i de enkelte beboeres delhandleplaner i henhold til §141.
Tværfagligt samarbejde og pårørendesamarbejde er en stor del af den daglige praksis.
I husene er der ansat både pædagoger, SOSU assistenter og terapeuter, som sammen skaber den bedste ramme for vores borgere. I Center for Bosteder til Voksne rekrutterer vi målrettet tværfagligt for at kunne leve op til forventningerne, som de er beskrevet i Aarhus Kommune Voksen Handicap Gentænkt og den Fælles Faglige Strategi.
Om Bofællesskabet Mårslet og arbejdstiden
Bofællesskabet Mårslet er et døgndækkende tilbud, og arbejdstiden er fordelt med dag- aften og weekendarbejde, hele året rundt. Der er tilknyttet vågen nattevagt. Der skal påregnes arbejde hver anden til tredje weekend.
Vi bor tæt ved Letbanen og bybus nr.16.
Bofællesskabet Mårslet er borgernes hjem, men også samtidig en arbejdsplads, for de som er ansat til at hjælpe og støtte beboerne i at leve det liv de gerne vil og få opfyldt de behov de har.
Din profil:
Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i følgende beskrivelse:
- Du har vilje, mod, overblik og intuition
- Du er tydelig i sprog og handling
- Du er loyal, engageret og ansvarlig i din professionelle tilgang
- Du kan tage lederskab på opgaveløsningen, herunder tage ansvar for at udarbejde den skriftlige dokumentation
- Du kan tilrettelægge dit arbejde på baggrund af borgerens funktionsniveau og fastholde fokus på udviklingsområderne
- Du kan arbejde anerkendende og relations orienteret
- Du har lyst til at støtte beboerne til at give dem fælles oplevelser og minder
- Du er troværdig i forhold til borger, pårørende og kolleger.
- Tager ansvar for og medvirker til et godt arbejdsmiljø
- Du evner at bringe din faglighed i spil sammen med andre faggrupper og vi forventer du kan bringe dine fag-faglige kompetencer i spil i den daglige praksis med borgerne.
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads med plads til forskellighed, faglige dialoger og godt humør.
- Et bofællesskab, der aktivt arbejder på at sikre, at vi har kerneopgaven i fokus, og at vi sikrer at vi har samme kurs.
- Et bofællesskab der har aktive pårørende, og som vi påskønner og samarbejder med.
- Et bofællesskab, der arbejder med vores kultur, hvor du kan sætte dit præg. Vi vægter tværfaglighed højt.
Vi tilbyder et job:
- Med indflydelse på arbejdsmetoder og arbejdsgange
- Hvor din indsats er med til at gøre en forskel for vores borgere og for samarbejdet sammen og på tværs.
- Med åbne og engagerede kolleger, med en super god humor.
- Med et fællesskab i udvikling og med fokus derpå.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 30-37 timer
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Klaus Krogsgaard på telefon 41 85 73 04 mellem kl. 9.00-12.00 eller Afdelingsleder Louise Friis på telefon 41 87 45 53.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 24-02-2024
Samtaler forventes afholdt d. 27.2.2024
Om os
Bofællesskabet Mårslet er en del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, og vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner og organiseringen af disse.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter gode relationer som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
24-02-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Ved Kirken 15,, 8320 Mårslet
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988953