Børneslottet søger en stærk faglig vuggestuepædagog, som brænder for sit fag.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Børneslottet søger pr. 1/9 eller snarest derefter en pædagog til en stilling i vuggestuen på Rubinen på 12-13 børn. Stillingen er på 30-35 timer afhængig af, hvad du ønsker.

Din profil:

  • En faglig dygtig pædagog, som godt kan lide at lære af sine og andres praksiserfaring og fagligt øve sig i at sætte ord, på hvorfor vi gør som vi gør. 
  • En pædagog, som kan lide struktur og som også er forandringsparat.
  • Gerne en vuggestuepædagog med erfaring, som har lyst til at dele ud af sin videnHar ja hat på og er med på at prøve tiltag af, hvor vi efterfølgende evaluerer. Evalueringskulturen hjælper os med at pejle os ind på, hvor vi er på vej hen og om vi kan gøre det endnu bedre i praksis
  • En holdspiller, som har overblik og brænder for sit fag
  • Pædagogen, som er på Rubinen brænder for vuggestuepædagogik. Hun arbejder med struktur, organisering og er stor fortaler for selvhjulpenhed. Hun ønsker en samarbejdspartner, der har erfaring og som vil fordele ansvar, så I kan bruge hinandens kompetencer og ressourcer.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Deltid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Vores hjemmeside Børneslottet (aarhus.dk)

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ulla Højland på mail uhn@aarhus.dk  eller ringe på tlf 41854007 – skulle ovenstående have vakt dine interesse så tøv ikke med at besøge os

og se de rammer du søger en stilling i.


Ansøgning
Ansøgning og eventuelle bilag skal sendes elektronisk 

Samtaler afholdes løbende

Vi håber på at høre fra dig. 

Om os
Børneslottet er en integreret institution med to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi har 24 skønne vuggestuebørn, som er fordelt på to stuer, som hedder Rubinen og Safiren. Pr. 1/9 er der på Safiren en pædagogisk assistent, en pædagog og en medhjælper. På Rubinen er der en pædagog og en medhjælper. I vores børnehaveafdeling er der 4 personale til 33 børn fordelt på to stuer.

Vi er på Børneslottet i gang med kulturforandring og implementering af Stærkere læringsfællesskaber og arbejder med progressionsmodellen, læringscirklen og Den styrkede pædagogiske læreplan. Vi afholder forældresamtaler, når der opstår behov og i en kadence, som giver mening ift. opstart, dialoghjul mm. 

Vuggestuepersonalet er i proces med at skabe struktur og organisering i hverdagen og i forbindelse med ovenstående kulturforandring og implementering. Det kan være ugeplan, pædagogik eller Aulaopslag til forældre. Der er en spændende dialog og åbenhed omkring udviklingen af pædagogikken. Om morgenen samarbejder vi på tværs, om formiddagen er vi ofte på hver vores stue og om eftermiddagen samarbejder vi på tværs igen. Én dag i ugen deler vi børnene i alder, hvor vi bedre kan ramme børnenes nærmeste udviklingszone.

Vi vil gerne se os selv som ét stort hus. Derfor samarbejder vi meget tæt med børnehaven og har en proces i gang med at få talt om overgange og der er mange overordnede dokumenter og principper vi skal have fornyet. Vi er opmærksomme på, om vores kollegaer har brug for hjælp og øver os også selv i at få bedt om hjælp, når vi har brug for det.

Vi har en sprogvejleder i børnehaven, en stedfortræder i vuggestuen, en krop-og bevægelsesguru i vuggestuen, en arbejdsmiljørepræsentant i vuggestuen og en forældrerådsrepræsentant i børnehaven.

Vi har et stærkt og meget kompetent forældreråd. De har blandt andet søgt midler, så vi har fået en pose penge fra udelivspuljen, så vi kan få nye redskaber på legepladsen. De står også for sommerfest og forældrene engagerer sig meget i hverdagen. Det ser vi som en kæmpe styrke.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Albert Naurs Vej 19, 8270 Højbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/borneslottet-soger-en-staerk-faglig-vuggestuepaedagog-som-braender-for-sit-fag/2m3n65/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886105

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet