Bliv Kursusfabrikkens nye administrations- og kursuskoordinator!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en passion for at skabe orden og struktur i en dynamisk uddannelsesverden? Er du detaljeorienteret og struktureret med en evne til at jonglere flere opgaver på én gang? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores team som administrations- og kursuskoordinator på Kursusfabrikkens hovedkontor i Åbyhøj.  

Om os: 

Kursusfabrikken er en landsdækkende uddannelses- og kursusvirksomhed. Vi tilbyder kompetencegivende kurser inden for online markedsføring, webudvikling, Business Intelligence, Office, grafisk design m.m. Kursusfabrikken er i 2022 for tredje gang kåret til Gazellevirksomhed af Børsen. Det vidner om, at vi er en vækstvirksomhed, der lever af at levere kvalitet til vores kursister - og at vi har gjort det med succes i mange år. 

Dit kommende team: 

Du vil blive en del af et team på 12 dedikerede kollegaer på vores kontor i Åbyhøj. Vi brænder alle for vores arbejde og for at sikre, at vores kursister får de bedste oplevelser med hjem fra vores kurser og uddannelsesforløb.

 

Dine primære opgaver: 

Dine opgaver vil primært bestå af kursuskoordinering ifm. tilmeldinger og afholdelse samt generelt sørge for, at alt forløber gnidningsfrit inden og efter kurset. Derudover vil der være en bred vifte af kontoropgaver, f.eks. besvarelse af henvendelser på e-mail/chat/telefon, modtagelse af kursister og andre administrative serviceopgaver.

 

Det forventer vi af dig: 

  • En positiv og engageret indstilling.
  • Omhyggelighed med stærke skrive- og stavefærdigheder.
  • Selvstændig tilgang til planlægning og opgaveprioritering.
  • Ansvarstagende og initiativrig.
  • Serviceminded med glæde ved kundekontakt.

 

Hvad vi tilbyder: 

  • En uformel omgangstone med vægt på humor, sparring og anerkendelse.
  • Dedikerede kollegaer og samarbejdspartnere.
  • En varieret dagligdag i en virksomhed med fremdrift.

 

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål om jobbet, vores kultur eller forventninger, er du velkommen til at kontakte Jakob på job@kursusfabrikken.dk eller tlf: 61667738 fra kl. 13.00 -14.00  

 

Sådan ansøger du: 
Send din ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger til job@kursusfabrikken.dk senest den 3. september.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kursusfabrikken ApS, Søren Frichs Vej, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@kursusfabrikken.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888960

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet