Ansvarsbevidst og faglig godt fundamenteret kvalitetsmedarbejder med speciale indenfor installationsteknik/el til Kvalitetssektionen i Brabrand

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse i at arbejde med kvalitetsledelse og bidrage til udvikling inden for området? Motiveres du af spændende opgaver i en alsidig hverdag?
Evner du samtidigt at holde overblik over specialiserede områder og samarbejde med specialister? Så kunne vores nye stilling med speciale inden for el og teknik måske være noget for dig.

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste udfører vedligeholdelsesopgaver og eftersyn på Forsvarets skibe, fly, køretøjer og andet materiel. Ledelsen er placeret i Brabrand, hvor planlægningsopgaver og intern støtte er forankret, mens vores værksteder er fordelt på 17 etablissementer spredt over hele landet.

Kvalitetsledelsessektionen, hvori kvalitetselementet er forankret, består af en sektionschef og ti medarbejdere. Sektionen har med reference til chefen for Driftsafdelingen til opgave at lede og koordinere indsatsen i relation til kvalitets-, arbejdsmiljø-, sikkerheds- og etablissementsområderne, herunder de systemer der benyttes som platform for disse områder.

Sektionen besidder et bredt mix af militære og civile kompetencer, der bidrager til at sikre faglige velfunderede løsninger i produktionen til gavn for hele Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Tonen er uformel, og der er et højt niveau af selvstændighed i sektionen. Kollegial- og chefsparring er dog stadig en central del af opgaveløsningen.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde målrettet med udvikling og opdatering af Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes kvalitetsledelsessystem, ISO 9001, og udviklingen af myndighedens KLS-A og KLS-D for opfyldelse af krav i lov om autorisation af virksomheder på el-installationsområdet. Dette i tæt samarbejde med øvrige ansatte i kvalitetsorganisationen og ansatte fra underlagte enheder. Derfor er det også væsentligt, at du kan begå dig i relation til f.eks. skriftlige oplæg og samarbejde med andre.

Af opgaver vil du bl.a. arbejde med:
• Varetagelse af rollen som kvalitetssagsbehandler inden for dine sagsområder i Forsvarets Vedligeholdstjeneste.
• Generel rådgivning, teknisk support samt opfølgning på kvalitetsledelse, ISO 9001, KLS-A og KLS-D, BEK 1977 og andet.
• Auditering af myndighedens underlagte enheder vedrørende kvalitetsledelse. Både i rollen som intern auditor samt koordination og opfølgning på ekstern audit.
• Indgå i projektgruppe om indførelse af dokumentstyringssystem til ledelsessystemer og øvrige arbejdsgrupper efter behov.
• Indgå i tværfaglige udviklingsopgaver og bidrage til optimering af eksisterende ledelsessystemer.

Du arbejder i et team med gode muligheder for sparring og udvikling, som ofte gennemføres i samarbejde med værkstedsområderne og enhederne.
Herudover skal du deltage på udvalgte eksterne uddannelser og i relevante faglige forums.

Du skal forvente op til 50 indenrigs rejsedage om året i forhold til løsning af pålagte opgaver og perioder.

Vi tilbyder en stilling med rig indflydelse på egen hverdag med gode muligheder for fleksibilitet, og hvor myndigheden tilbyder gode forhold på arbejdspladsen og høj grad af inddragelse.

Om dig

Vi søger en kvalitetssagsbehandler med flere års praktisk erfaring og med relevant uddannelse som maskinmester, el-installatør eller tilsvarende.

Du har gerne en grundlæggende viden om kvalitetsledelse (ISO 9001) og har muligvis konkret erfaring med gennemførelse af audit. Relevant teknisk indsigt i køle- og trykanlæg og forståelse for omsætning af lovgrundlag og regler er ønskelig.

Du er fortrolig med at bidrage til reviews, benchmarking og statistisk årsrapportering. Det er også ønskeligt, at du er uddannet ”Lead Auditor” på ISO 9001, men ikke et krav.

Som person er du engageret, forretningsorienteret, fleksibel og med masser af ”drive”. Du tror på, at relationer og samarbejde skaber de bedste løsninger. Du formår at bevare overblikket, og du trives med varierende arbejdsopgaver, hvor fornyelse og kvalitet er i centrum.

Du arbejder godt både i teams og selvstændigt og er samtidig imødekommende. Du er struktureret med sans for detaljens betydning, besidder stærke kommunikative evner, og formulerer dig tydeligt og præcist både skriftligt og mundligt.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv..

Dit faste tjenestested vil være i Brabrand.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål omkring stillingens faglige indhold eller i relation til uddannelser, er du velkommen til at rette henvendelse til Claus Haack på telefon 3062 9593 eller via mail på FVT-P-DKKE02@MIL.DK. Øvrige spørgsmål til stillingen kan du rette henvendelse til Chefen for Kvalitetssektionen, major Henrik Liljenberg Christensen på telefon 23810548 eller mail FVT-P-CHDK@MIL.DK.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er d. 17. september 2023, og ansættelsessamtaler afholdes forventelig i uge 39 og 40. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand, Sødalsparken 20F, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184763&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884587

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet