BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forvaltningschef til at drive, udvikle og frisætte plejehjemmene i Aarhus Kommune
Vil du være med til at udvikle fremtidens plejehjem med fokus på mere frisatte plejehjem i landets næststørste kommune, stå i spidsen for 3.600 medarbejdere og arbejde med mere magt til borgerne og tillid og åbenhed som bærende metoder og værdier?
Den demografiske udvikling, rekrutteringssituationen og den politiske dagsorden kalder på grundlæggende forandringer i dansk ældrepleje i årene fremover, hvor du med din solide sundhedsfaglige indsigt og forståelse skal drive denne omstilling i Aarhus og være med til at finde de gode løsninger.
Som ældre- og omsorgschef får du ansvaret for de 45 kommunale plejehjem i Aarhus, herunder specialplejehjemmet Skovvang for svært demensramte og Generationernes Hus på Aarhus Ø. Desuden har kommunen seks selvejende plejehjem.
Du bliver en del af topledelsen i Sundhed og Omsorg, der står for kommunens ældrepleje og sundhedsopgaver, du vil have mange relationer til eksterne samarbejdspartnere, og bliver medlem af Aarhus Kommunes tværgående, strategiske ledelsesforum.
Sammen med din chefgruppe i Ældre og Omsorg er du også med til at sikre den gode, daglige drift. I Ældre og Omsorg arbejdes der hver dag for, at beboerne på plejehjemmene oplever en hverdag med tryghed og handlefrihed i et hjem de opfatter som deres, hvor medarbejderne og lederne møder beboerne med faglighed, engagement og respekt, og der er fokus på at inddrage beboernes familie og venner.
Din profil
Du er en erfaren leder, formentlig med en sundhedsfaglig uddannelsesmæssig baggrund, visionær og god til at sætte strategisk retning. Du har også både modet til at træde i forgrunden og eksekvere og evnen til at træde i baggrunden ved at involvere, lytte og skabe ejerskab.
Du kan motivere og skabe følgeskab, kommunikerer tydeligt og leder gennem tillid, ordentlighed og dialog og formår at skabe psykologisk tryghed omkring dig.
Du tænker proaktivt, innovativt og risikovilligt og har politisk tæft samtidig med at du kan samarbejde og skabe sammenhængskraft i organisationen.
Og sidst, men slet ikke mindst, har du en oprigtig empati og forståelse for de mennesker, som du skal arbejde for (og sammen med) for at skabe de bedste vilkår for de ældste i Aarhus og for at gøre Aarhus til en god by for alle.
Her kan du læse hele job- og stillingsprofilen.
Ansættelsesvilkår
Du bliver indplaceret som forvaltningschef iht. KL’s aflønning af chefer på løntrin 53 med et fast grundlønstillæg og eventuelt kvalifikationstillæg efter forhandling.
Du forventes at kunne tiltræde pr. 1. november 2023 eller snarest muligt derefter.
Praktiske oplysninger
Dit daglige arbejdssted bliver Grøndalsvej 2, 8260 Viby, men du vil hyppigt være rundt omkring i Aarhus Kommune, ligesom du vil have faste møder på Aarhus Rådhus.
Ansøgningsfrist
Onsdag 6. september klokken 23.59.
Hvis du bliver udvalgt til samtale, hører du fra os sen eftermiddag fredag 8. september. Første samtalerunde er planlagt til torsdag 14. september (kl. 8-17) og anden runde onsdag 20. september (kl. 8-12). Går du videre til 2. samtalerunde, skal du desuden gennemføre færdighedstest (IST2000R) og personprofil (NEO-PI-3) samt en case med forberedelse, ligesom der vil være mulighed for en 1:1-samtale med direktør Christian Boel. Slutteligt kobles rådmanden for Sundhed og Omsorg på efter første samtalerunde.
Kontaktoplysninger og ansøgning
Eventuelle spørgsmål til stillingens indhold rettes til direktør for Sundhed og Omsorg, Christian Boel, chrboe@aarhus.dk, +45 2374 9162.
Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller et ønske om en fortrolig drøftelse af dine muligheder i jobbet, kontakt da rekrutteringskonsulent, Janus Nørskov Krøjgård, janok@aarhus.dk, +45 4187 4508.
Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 6. september 2023 klokken 23.59. Din ansøgning og CV uploades ved at klikke på ”Ansøg” nederst i stillingsopslaget. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen.
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se https://www.aarhus.dk/om-kommunen/sundhed-og-omsorg/uddannelse-og-job/lederjob-i-sundhed-og-omsorg/
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores le-dere løbende kompetenceudvikler sig. Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage den akkrediterede lederuddannelse ”Diplomuddannelse i offentlig ledelse” (DOL) over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbej-der hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulig-hed for udfoldelse.
Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rådhuset, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/aeldre-og-omsorgschef-til-sundhed-og-omsorg-aarhus-kommune/l56rgj/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890319