BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Mårslet Skole har vi 4 specialklasser og 8 enkeltintegrerede børn med autisme, som trænes efter ABA-metoden. Vi søger en pædagog til dels at være klassepædagog i en af vores specialklasser, og til dels at indgå i et ABA-trænerteam for et af vores enkeltintegrerede børn i ABA.
En specialklasse i Aarhus Kommune har max 8 børn, og der er altid mindst én lærer og én pædagog i klassen. Vores specialklasser er fysisk samlede i et selvstændigt hus midt i skolen, og du vil blive en del af et stærkt team omkring specialklasserne, hvor man hjælper og understøtter hinanden.
ABA står for ”Anerkendende Børnemiljø Analyse” og er et specialtilbud til børn med autisme, som med støtte af en træner, undervises i en almen klasse.
Tilrettelæggelsen af træningen i ABA tager afsæt i funktionsanalyser af barn og læringsmiljø, og i samarbejde med klasseteam, supervisor og forældre aftales indsatser og træningsprogrammer for barnet for næste periode.
Vi vil tage hensyn til dine kompetencer og ønsker i forhold til, hvor meget af din arbejdstid, de to opgaver skal fylde.
Din profil:
- Du er uddannet pædagog eller har en anden, relevant uddannelse
- du brænder for at arbejde med børn i særlige udfordringer og medvirke til at udvikle det bedst mulige skoletilbud for netop disse børn
- Du er ambitiøs og god i relationen med både børn og voksne
- Du sætter pris på at samarbejde og kan lide at lære og udvikle dig sammen med andre
- Du er ansvarsfuld, stabil og har et godt humør
Derfor skal du vælge os:
Vi har en dejlig skole, der er kendetegnet ved:
- 865 glade børn og unge og op bakkende forældre
- en inkluderende praksis, hvor vi arbejder med trivsel og Skole for Alle
- Mere end 10 års erfaring med at træne og undervise børn efter ABA-metoden
- En ret nystartet specialklasserække, der er kommet godt i gang og fortsat udvikler sin praksis
- Et velfungerende teamsamarbejde omkring klasser, fag, i vores huse og afdelinger og på tværs
- Ca. 100 hjælpsomme og engagerede kolleger og en understøttende ledelse
- En udvekslingsorienteret skole
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Inge Pedersen på skolens tlf, 87 13 96 40 eller på 24 94 61 30.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist snarest muligt og senest d. 6. september.
Da vi har brug for en pædagog snarest muligt, holder vi løbende samtaler.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Testrupvej 4, 8320 Mårslet
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/marslet-skole-soger-paedagog-til-vores-specialtilbud-snarest-muligt/lithsc/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895013