32-årig mand anholdt for hærværk ved Mårslet Letbanestation

dato

Tirsdag formiddag kl. 10.00 rykkede en patrulje fra Østjyllands Politi ud til letbanestationen i Mårslet efter en anmeldelse om en 32-årig mand, der var gået amok i Letbanen. Ifølge anmelderen havde manden smadret en rude i Letbanen og optrådt meget ophidset og udadreagerende.

Efter at have forladt Letbanen gik manden ud på skinnerne og kastede flere sten mod forruden, hvilket resulterede i, at forruden gik i stykker. Patruljen fandt hurtigt den 32-årige mand ved ankomsten til stedet.

Manden blev anholdt og sigtet for hærværk, hvorefter han blev taget med til politistationen.

Kilde: Politiets Døgnrapport