BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 2 virksomhedskonsulenter til Center for Job og Integration. Der er tale om to faste stillinger på 37 timer ugentligt, i to af vores afdelinger. Tiltrædelse vil være den 1. september eller snarest derefter.
Ansættelsessted er på Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.
Om jobbet:
I Center for Job og Integration varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år.
Som virksomhedskonsulent er din primære opgave at skabe job- og praktikåbninger for aktivitetsparate borgere i et tæt teamsamarbejde med vores jobkonsulenter.
I centeret arbejder vi ud fra principperne og indsatsmodellerne i Flere Skal Med 2 og Afklaringspuljen, og er optaget af at udvikle den virksomhedsrettede og tværfaglige indsats med henblik på at få endnu flere borgere i beskæftigelse.
Vi arbejder med den virksomhedsrettede vinkel ud fra tesen om, at man bliver klar til arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet. Det betyder, at borgerens jobmål samt udvikling af arbejdsevnen bedst nås og sker, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær arbejdsplads og er en del af et kollegialt fællesskab. Indsatsen bygger derudover på en viden om, at langt de fleste borgere har mulighed for at bidrage til arbejdsmarkedet, hvis der etableres det rette jobmatch, og der tages de nødvendige skånehensyn på arbejdspladsen. Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den ledige i at deltage aktivt og tage ansvar for egen jobsøgning.
Virksomhedskonsulent til IPS-teamet (Individuel placering med støtte)
Den ene virksomhedskonsulentstilling vil være forankret i vores IPS-team, som er tilknyttet en af vores kontanthjælpsafdelinger. IPS er en håndholdt virksomhedsrettet indsats i et tæt samarbejde med borgere, virksomheder og mestringsvejleder/bostøtte. Målgruppen vil være borgere med psykisk sårbarhed, som enten bor i et botilbud eller modtager mestringsstøtte. Du vil skulle arbejde ud fra principperne og indsatserne i Flere Skal Med 2 og IPS, da flere af borgerne har psykiske vanskeligheder og et aktivt behandlingstilbud i regionspsykiatrien.
Du kan læse mere om Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og vores virksomhedsstrategi på vores hjemmeside her.
Arbejdsopgaver for virksomhedskonsulenter
Som virksomhedskonsulent vil du have en afvekslende og uforudsigelig hverdag med et højt aktivitets- og serviceniveau. Der er en bred og alsidig vifte af arbejdsopgaver, heriblandt men ikke udtømmende:
- Opsøgende virksomhedskontakt
- Hjælpe borgere mod realistiske jobmuligheder
- Matche borgernes kompetencer med virksomhedernes efterspørgsel
- Understøtte en udvikling af borgernes kompetencer og arbejdsevne
- Hjælpe borgere med at udarbejde CV på Jobnet
- Virksomhedsbesøg med henblik på opfølgning med borger og arbejdsgiver
- Tæt samarbejde i teams med kolleger med forskellige faglige baggrunde
- Administrative arbejdsopgaver og journalisering af borger- og virksomhedssamarbejdet
Din profil:
Vi søger en kollega, der:
- Gerne har erfaring som virksomhedskonsulent og/eller har en socialfaglig uddannelse
- Gerne har erfaring med virksomhedsvendt/opsøgende arbejde og evt. et stærkt virksomhedsnetværk/personligt netværk, du kan bringe i spil
- Gerne har et stort kendskab til arbejdsmarkedet og gerne det lokale erhvervsliv i Aarhus
- Er god til at opnå kontakt med borgerne og som kan arbejde målrettet og resultatorienteret i en virksomhedsrettet indsats
- Gerne har erfaring med at arbejde med borgere, der har problemer udover ledighed
- Gerne har erfaring fra beskæftigelsesområdet
- Er i stand til at samarbejde og koordinere med andre fagprofessionelle omkring den enkelte borger
Personligt må du gerne:
- Være en teamplayer med gode samarbejdsevner og sociale kompetencer
- Have mod på mangeartede arbejdsopgaver og evnen til at arbejde i en uforudsigelig hverdag
- Være serviceminded og åben overfor nye udfordringer samt kunne arbejde selvstændigt
- Forstå, at administrativt arbejde og systematik understøtter opgaveløsning og effekt
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
- En attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange samarbejdspartnere
- Engagerede og dygtige kolleger og ledere
- Mulighed for supervision
- Fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen i det omfang arbejdet tillader det
- Et job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK samt lokal forhåndsaftale med DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Thomas Vesterby Mikkelsen på telefon +4551576052 eller til Afdelingsleder Marianne Eriksen på telefon +4540254991
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 13-08-2023
Vi forventer at holde samtaler den 18. august 2023.
Om os
I Center for Job og Integration varetager den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år. Vi er ca. 130 ansatte fordelt i fem afdelinger. Fire afdelinger arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Derudover udgør Sanktionsenheden en afdeling. Fælles for alle afdelingerne er, at vi arbejder tæt sammen i et teamsamarbejde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter.
Centeret er en del af driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Læs mere om Center for Job og Integration her.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
13-08-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/2-virksomhedskonsulenter-soges-til-center-for-job-og-integration/ca7uic/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873773